Hvordan begyndte det hele i Danmark?

Det var den unge spejderleder, landsretssagfører Tage Carstensen, der i 1930 bragte idéen om et frivilligt bloddonorkorps med sig hjem til Danmark.

På en rejse i England havde han set de engelske spejdere være bloddonorer.

Det syntes han var en god idé. Derfor henvendte han sig til sine spejderkammerater rundt omkring i Danmark og bad dem om at være med til at få donorarbejdet igang.

I 1932 startede Tage Carstensen Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps sammen med overkirurg, dr.med. Jens Foged og direktør for Statens Seruminstitut, dr.med. og jur. Thorvald Madsen. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse.

Den første tapning

Ifølge protokollen var Tage Carstensen selv den allerførste til at lægge sig på briksen.

Den første transfusion fandt sted den 21/5 1932.

Udviklingen

Når man ser tilbage på udviklingen var man beskedne i starten.

I begyndelsen foregik en stor del af bloddonorernes administration på Carstensens eget kontor ved Frederiksholms Kanal.

Først i 1940 blev København-korpsets administration, kartoteksføringen og lignende flyttet fra sagførerkontoret til Statens Seruminstituts Blodtypeafdeling.

Carstensen havde et tæt samarbejde med daværende reservelæge på Bispebjerg Hospital, Jens Foged (der skulle tage sig af den kliniske undersøgelse af donorer), samt direktøren for Seruminstituttet, dr. med. Thorvald Madsen (der skulle tage sig af blodtypebestemmelse og indkaldelse af bloddonorer).

I 1932 var der 53 bloddonorer i Danmark, som gav 33 portioner blod. Man mente dengang, at 200 donorer var nok til at dække det fremtidige behov for blod!

De første donorer var alle mænd og voksne medlemmer af spejderkorpsene.

Den obligatoriske årlige lægeundersøgelse foregik på Seruminstituttet i København.

Der blev taget 2 blodprøver – én fra øret og én fra en vene.

Man lyttede til hjerte og lunger ved stetoskopi. Og donoren skulle give en urinprøve.

Men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og hospitalerne fik brug for mere donorblod. Det blev derfor nødvendigt at skaffe flere bloddonorer. Det betød, at de øvrige ungdomskorps og Sct. Georgs Gilderne i Danmark kom med i arbejdet, og inden længe også Arbejdernes Samariterforbund, nu Dansk Folkehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Idræts Forbund, nu Danmarks Idræts-Forbund og senere igen hjemmeværn, lotterikorps m.v.

I 1939 var der registreret 32 lokalkorps med ialt 1.837 bloddonorer. Der blev i dette år givet 1.233 portioner blod.

Før 2. verdenskrig foregik blodtapningen på det sygehus, hvor der var behov for blodet. Lægen tilkaldte en donor, tappede blodet og overførte det til patienten med det samme.

Men under og efter 2. verdenskrig blev der etableret egentlige blodbanker, og i 1945 var antallet af bloddonorer vokset til ca. 5.000 i hele landet.

Dronning som protektrice

I starten af 50’erne kontaktede Carstensen Dronning Ingrid for at høre, om Majestæten kunne tænke sig at blive protektor, dvs. ærespræsident, for donorkorpset.

Hun sagde ja tak. Prins Henrik har efter dronningens død overtaget dette erhverv, men idag er Kronprins Frederik som har den opgave.

I 1952 enedes alle medvirkende i donorarbejdet om at oprette landsorganisationen - Danmarks Frivillige Bloddonorer - der fik til opgave at fremme donorsagen og at overvåge dens udvikling i Danmark.

Organisationen hedder i dag Bloddonorerne i Danmark, men bygger fortsat på principperne om frivillig og ubetalt blodgivning.

Carstensen æresmedlem

På landsmødet i 1972, der også var organisationens 40 års jubilæum, trådte Tage Carstensen tilbage som leder af Bloddonorerne.

Ved sin afslutningstale filosoferede han over danskernes idealisme:

“Bloddonorbevægelsen er et smukt bevis på, at danskerne trods den udbredte materialistiske indstilling til livet alligevel har en ikke ringe idealisme.

Det er idealisme, der har været – og forhåbentlig altid vil være – grundlaget for donorernes gerning”.

Efter landsmødet blev Carstensen udnævnt til æresmedlem.

Han er bloddonorernes eneste æresmedlem nogensinde.

Tage Carstensen døde i 1985, 88 år gammel.

En lille anedote

Fortalt af tidligere formand, overlæge Ellebæk Petersen:

Engang omkring 1940 blev den daværende lokalredaktør fra Vejle Amts Folkeblad i Grindsted, C.C. Christensen, der var kendt for virkelig at være en Venstremand, tilkaldt for at få tappet noget blod.

C.C. Christensen sagde:

“Jeg håber, det er en Venstremand, der får mit blod”.

Til det svarende overlæge Lange, der selv foretog tapningen:

“Jeg ved ikke, om det er en Venstremand – men nu bliver han det..........”

Historie af Grindsted Blodonorkorps

Grindsted Bloddonorer blev oprettet i 1939 under navnet : Spejdernes og Væbnernes  Frivillige Bloddonorkorps i Grindsted.  Det bestod af det danske pigespejderkorps KFUK, FDF og Det Danske Spejderkorps.

Donorkorpsets formand var overlæge Lange, der dengang fungerede som overlæge på Amtssygehuset i Grindsted.

Donorer i 1939

Donorkorpset startede med 12 donorer. De 6 blev benyttet i det første år.

De første , vi hører om donorerne i Grindsted, er et brev dateret 22.08.1939. Bankassistent Tage Nielsen får en skrivelse fra landsformand Tage Carstensen i København omkring oprettelse af et bloddonorkorps i Grindsted. Den 31.08.1939 gik der svar tilbage til København om, at der var oprettet et bloddonorkorps under navnet Spåejdernes Frivillige Bloddonorkorps.

Anden verdenskrig

Under krigen 1940 til 1945 fungerede korpset ikke overalt.

I årene 1943 0g 1944 blev der kun benyttet 3 donorer.

Vi ved dog, at der under krigen blev kaldt folk ind helt fra Sønderby mose, hvor de gravede tørv. De måtte op fra tørvemosen og tage den lange tur til Grindsted på cykel.

I årene efter krigen

I 1945 blev det lokalt dannet en helt ny bestyrelse med tandlæge Østerby som formand.

I tiden 1945-57 har vi p.t. ikke materiale, der fortæller om arbejdet i og omkring blodbanken.

Pr. 1.03 1957 havede korpset 165 medlemmer, som dog hidtil sjældent blev benyttet. Korpset bestod hovedsageligt at spejdere og Falck-personale, da de altid stå til rådighed.

Var der et akut problem med at få fat i en donor med en bestemt blodtype eller i det hele taget at få nok blod, ringede Falck tiel personale på Falck-stationerne i Brande, Give, eller Vejen. Her havde de nemlig samme ordning og indstilling som i Grindsted- de folk, der havde brug for blod, skulle hjælpes.

Fra 1957 gik det stærkt

Gennem 1950‘erne voksede behovet for blod.

Gennem blodtransfusion kunne patienten undgå at komme i choktilstand. Ved at have blod parat, sparede man tid- netop den tid, som kunne være afgørende for, om en patient overlevede.  Dette behov betød, at donorvæsenet udviklede sig hastigt.

I foråret 1957 kom overlæge Ellebæk Petersen til Grindsted.  Sammen med daværende stationleder Niels Skovbjerg reorganiserede han Grindsted Donorkorps. 

De to pionerer sad begge i korpsledelseni 25 år og var med til at præge arbejdet og udviklingen.

Vi bør også næven landbrugskonsulent Peder Stendevad i denne sammenhæng.  Han fungerede som kasserer i korpset i mange år og gjjorde en ihærdig indsats for at samle trådene.

Donorkorpset blev organiseret og lagt i faste rammer.  I 1957 blev donorerne kaldt ind akut. Man tappede i det gamle elevværelse- et lille kvistværelse, som senere er blevet revet ned.

Donorerne skulle selv sørge for at kunne komme til og fra blodbanken. Dette syntes lidt urimeligt, da donorgerningen i forvejen var ulønnet.

Det lykkes overlæge Ellebæk at få Sygehusbestyrelsen til at godkende at tilbyde donorerne transport til og fra blodbanken. Endvidere blev det også aftalt, at man kunne gøre propaganda for donorsagen.

Falck og Amtsyghuset i Grindsted indgik pr.1/6 1957 en kontrakt, hvor falck ikke bare skulle forestå transporten af donorerne. Falck skulle også ringe efter folk og passe kartoteket over donorer.  Afregning skete efter Falcks donorkort. Pengene blev afleveret i Sparekassen.

Året efter i 1958 blev der etableret en decideret blodbank. I øvrigt der, hvor blodbanken den dag i dag hører hjemme.

Den første donorfest

Allerede den 23/5 1957 blev der holdt den første donorfest, hvor alle donorer blev indbudt.

Festen foregik på det daværende Hansens Hotel i Grindsted.  Pastor Tange viste en film fra skibet Jutlandia, der som hospitalsskib bl. a. havde sejlet ud for Korea.

Den første bestyrelsesmøde

Den 6/6 1957 holdt donorkorpset deres første bestyrelsensmøde, hvor man sammen med respræsentanter for spejderbevægelsen skulle tilrettelægge, hvordan man rent praktisk skulle agitere for donorsagen.  Der blev også planlagt en aviskampagne.

Efter kampageneperiioden i 1957 var antallet af donorer vokset fra 165 til 330.  Altså havde indsstsen været en klar succes.

Blodet

I de tidlige år blev blodet ikke opbevaret, som vi gør det i dag.  I løbet af 80‘erne blev det krav, at blodet blev testet, bl.a. for HIV-smitte, inden det kunne bruges til en patient.

Donorfesterne blev et tilløbsstykke

Forbi man ikke måtte give penge for det blod, som donorerne velvilligt stillede til rådighed, blev der i stedet holdt en fest.

Gennem tiderne har der været underholding af enhver slags.  F.eks. kongelige skuespillere Jørgen Reenberg og Palle Huld. Lektor Troelsen fra Silkeborg og kaptajn Niels Fenger. Grindsted-revy, arrangeret at GGIF (Grindsted Gymnastik- og Idrætsforening). FDF-spejderne spillede til festen og fik herved penge til spejderarbejdet.

Trak arrangementet med den årlige fest ud, blev der flittigt spurgt til, hvornår den skulle være.

Efterhånden som antallet af donorer voksede og voksede, kunne det tidligere Grand Hotel i Grindsted ikke huse så mange mennesker. Derfor blev festen flyttet til Lynghallen.

Efterhånden blev festerne en bekostelig affære for donorkorpset, da alle donorer blev inviteret med til den årlige fest. I nogle år blev derfor ikke holdt donorfest.

I stedet for at holde fest for alle donorer, valgte man kun at indbyde guld-donorerne (dvs. donorer, som var blevet tappet 50 gange). Også donorer, som på grund af alder måtte stoppe med at give blod, blev indbudt.  Denne ordning startede i maj 1993.

Som et plaster på såret bød blodbanken på chokolade, en cigret eller en cerut.  Senere blev tobakken sløjfet i forbindelse med en kampagne med rygning.

Abne Regnskaber

Det har altid været muligt at få blodkorpset regnskaber at se. De er dog ikke blevet sendt ud til donorerne på grund af omkostningerne.

70 års jubliæum

Grindsted Donorkorps kunne i 2009 holde 70 års jubliæum.

Udviklingen i tal

            1956 - 165 donorer

            1957 - 330 donorer     

            1966 - 757 donorer

            1975 - 1.015 donorer

            1985 - 1.391 donorer

            1998 - 1.476 donorer        2.197 tapninger      

            1999 - 1.471 donorer        2.107 tapninger

            2000 - 1.468 donorer        2.404 tapninger

            2001 - 1.506 donorer        2.444 tapninger

            2002 - 1.530 donorer        2.391 tapninger

            2003 - 1.520 donorer        2.327 tapninger

            2004 - 1.543 donorer        2.395 tapninger

            2005 - 1.468 donorer        2.529 tapninger

            2006 - 1.335 donorer        2.550 tapninger

            2007 - 1.289 donorer        2.617 tapninger

            2008 - 1.323 donorer        2.350 tapninger

            2009 - 1.259 donorer        2.309 tapninger